Pulsvarmere

imageI denne tid er det perfekt med pulsvarmere.

Jeg har strikket to sæt i det samme mønster, men i forskelligt garn.

Deres udtryk og form er blevet meget forskelligt.

Ovenstående er strikket i alpaka-Faerytale fra Du store Alpakka.

image

De sorte ovenfor er strikket i merino uld og der er for enden påsyet kaninpels.

image

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Opskrift, Vinterstrik | Skriv en kommentar

Trevle op?

Har du prøvet det?

Det der med at man har drømt om et strikkeprojekt i lang tid. Man spare sammen til garnet og opskriften. Man får de øvrige projekter færdige. Imens man strikker på det nye drømmeprojekt, tænker man på den dag det er færdigt og skal vises frem.

Halvvejs opdager man en fejl, eller at størrelsen, modellen eller noget helt andet er forkert. Og så står man overfor nogle svære valg?

Skal jeg fortsætte – måske en anden kan bruge det?

Skal jeg smide det langt væk?

Eller skal jeg trevle op og begynde forfra – eller strikke noget andet?

trevle

Jeg har altid benyttet mig af den sidste version; trevlet op!

Nogen gange har jeg trevlet den samme trøje op flere gange. Ikke fordi at maskerne/mønstret skal være perfekt (det er kun Gud, der er ufejlbar), men fordi jeg kun køber garn for at det skal give nytte.

Det ligger dybt i mig, at genbruge, om-bruge og få noget ud af tingene. Jeg tænker meget alternativt og opfinder ofte min egen metoder mv. I min optik skal ting give mening.

Forleden faldt jeg over denne mand, EJ Jones fra Ohio.

Han var på en tur til Irland og blev forelsket i en Aran trøje. Dette blev hans første af mange selvstrikkede Aran trøjer. Og det må man sige at han mestre til perfektion.

                            To Die For

Jones strikker kun i ren uld, Kasmir og mohair, han strikker trøjer, huer og hatte. Whauuu, det lyder dyrt, men han har fundet en billig måde, at gøre det på. Han er pensionist og har ikke råd til at købe det dyre garn.

Prøv at se denne 5 minutters video – jeg garanterer, at trevle op får en hel ny betydning.

Hvad siger du – har du nogensinde prøvet dette?

Jeg er klar over at man ikke kan gøre det med alle genbrugte trøjer (især, hvis de er syet på en maskine), men jeg vil da prøve at gøre ham kunsten  efter.

 

Udgivet i portrætter | Skriv en kommentar

Slip masken

I strik har man noget der hedder løbemasker/ tabte masker

Som strikker er det meget grænseoverskridende første gang man bevæger sig ud i denne disciplin. Striktøjet ser flot og formfuldendt ud og vupti så skal man smide en maske, som man jo kun gør når man laver fejl og kommer til at tabe en maske.

imagesO1ATP4MY

Men ved nærmere eftersyn, så bliver dette striktøj med tabte masker utroligt flot, det får en blød og rå struktur, som giver en lethed.

PICT0023

Som strikker opdager man, at det er okay at tabe maskerne med vilje. På det tidspunkt hvor man troede man var ved vejs ende, så slipper man maskerne løs. Det er på dette tidspunkt man skal tro på sine egne evner, tro på at projektet bliver fantastisk.

                  Sådan er det også i det virkelige liv – eller burde være det!

Alle har vi en drøm, men trygheden, troen på, at vi er i den sikre havn, gør at vi ikke tør slippe trygheden.

Vi har en frygt for det ukendte, så er det bedre at blive i den sikre havn, trods alt, selv om vi ikke er glade eller lykkelige.  Man tør ikke tage springe ud i friheden – for man er bange for det ukendte. Og jeg tror også man er styret af konformiteten, der ligger et forventningspres i forhold til omgivelserne.  Akkurat som med striktøjet, det skal se ud på en bestemt måde. the_mask                                            (Billedet lånt fra pricewilliamliving)

 

 

 

 

 

Udgivet i Knitfulness | Skriv en kommentar

Hvordan lærte du at strikke?

Alle kan huske hvem der lærte dem at strikke.

Nogen lærte det i skolen, andre af en bedstemor eller en hel tredje person.

I dag er der nogen der lærer det ved hjælp af You-Tube video´er

Jeg gik i skole i 70´erne og der havde vi et fag, som hed; håndarbejde 

I dette fag lærte man at sy på symaskine (man fik kørekort til en symaskine, hed det). Vi skulle også lærer at strikke en dukkeseng. Vi var både piger og drenge og i alt ca. 25 elever. Undervisningsformen var meget streng, man gjorde som der blev sagt. Jeg sad på bagerste række og kunne ikke se, hvordan man skulle strikke. Lærerinden sad ved kateteret (det hed det) og viste det på pinde ca. 3. Og så skulle vi alle gøre som hende.

old-school-knitting2

Det var helt umuligt for mig, som om jeg havde ti tommelfingre.  Jeg blev da også hevet op foran hele klassen, som en elev der aldrig ville kunne mestre håndarbejde. Ja det var hvad lærerinden sagde til hele klassen.

Min mor strikkede trøjer til mig og mine søskende, men efter fiaskoen i skolen skulle jeg ikke nyde noget af det der håndarbejde.

Der går nogle år og jeg bliver indlagt på hospitalet. Jeg skal ligge i sengen mere end et måned pga. en  kompliceret knæoperation. Jeg keder mig. Vi er i starten af 80érne. Der kommer en ergoterapeut rundt på hospitalsgangene og forsøger at aktivere patienterne. Hun får mig i gang med at brodere puder. Da jeg har syet to på en uge, siger hun, at det går alt for stærkt og forslår mig at strikke.

Hun viser mig hvordan og jeg får noget silkegarn og en rundpind 2 og er i gang med min første striktrøje. Jeg var afhængig.

Hvem lærte dig at strikke?

 

Udgivet i portrætter | Skriv en kommentar